Om Grand Danois: Selskabshund – brugshund – vagthund????
Vigtigt viden før du anskaffer dig en Grand Danois
Fysisk og fysik:
Når man får sin ”lille” hvalp hjem, så er den jo meget større end de fleste andre racer på samme alder, MEN den kræver ikke samme motion som f.eks en labrador. Faktisk, så det er vigtigt, at man frem til hvalpen er ca 10 måneder, ikke går lange turer. Gå kun en lille tur og lad den selv motionerer for resten, i haven.
Mavedrejning er alvorlig og meget smertefuld dødelig lidelse, som kræver operation inden for kort tid, hvis der skal være bare det mindste håb, for at hunden overlever. Det kan komme ud af den blå luft og det kan også være arveligt, men i de fleste tilfælde skyldes det stress, forkert fodring eller forkert kombination af fodring og motion.
Jeg, ejer af Backstreet Danes, har ALTID opblødt tørfoderet. (der hældes meget varmt eller kogende vand over foderet og det får lov at stå og opsuge vandet i min. 20 minutter, inden hunden fodres) En teori er, at ikke opblødt mad, opsuger mavesyren/væsken og derfor hæver nede i maven, i stedet for i skålen, kan være en årsag til, at mavesækken drejer sig.
Mavesækken er meget lille i forhold til den mængde mad en Grand Danois skal have i løbet af en dag. Med en hundehvalp, er det bedst at fordele fodret på 3 – 4 måltider. Når den bliver lidt større, kan man nøjes med at fordele det på 2 – 3 gange.
HD/AD: Generelt ses der ikke meget HD/AD hos racen og der er derfor ikke noget krav om, at en hund skal røntgenfotograferes inden den bruges i avl. Der vil altid være delte meninger om den slags, men min holdning er, at så længe der ikke har været påvist nogle tilfælde i linjen, så er der ingen grund til at udsætte hunden for en unødig bedøvelse. MEN selv et raskt afkom fra HD/AD frie forældredyr, kan udvikle HD/AD ved forkert fodring, trappegang, uhensigtsmæssig motion.
Hjertescanning af forældredyr: Man kan scanne hjertet for at se om hunden, pt, lider af forstørret hjerte eller f.eks veneindsnævring. MEN da det er en scanning af hundes nuværende tilstand, er det ingen garanti for, at den ikke senere kan udvikle hjertesygdomme og det er bestemt heller ikke en garanti for at hvalpene heller ikke udvikler det.
En Grand Danois:
skal opdrages bestemt, men kærligt. Den må IKKE ”knækkes”.
er ikke en race, som vil gøre alt for at ”please” sin ejer. Den kan da måske hente en bold en gang eller 2, men SÅ er det også slut. :-)
er ikke den skarpeste kniv i skuffen....Siges der, men det passer ikke. Det drejer sig bare om, at bruge den rigtige metode, for at få hunden til at gøre det man ønsker. Gentagelser af øvelser, keder i mange tilfælde en Grand Danois, så når den kan det, behøver den ikke vise dig det 100 gange om dagen...mener den selv :-)
som opmuntres til f.eks lydighedsøvelser, kan sagtens deltage i konkurrencer på lige fod med andre racer, MEN mens den vokser, skal man nøjes med at lave EN sit-øvelse og EN dæk-øvelse, for hver 10 de andre hunderacer på holdet laver. (Det kan skade så stor en hund, at gentage øvelserne så mange gange)
er en selskabshund, som gerne vil ligge tæt op af dig i sofaen eller ja endda også oven på dig, hvis den kan komme afsted med det
kan med rette opdragelse og opmuntring, være en god brugshund
er, i det fleste tilfælde, en god vagthund. Den siger gerne til, når der kommer gæster. MEN det er også set, op til flere gange, at en ”hundelufter” er gået helt hen til kurven, hvor Grand Danois'en lå og måtte sige dens navn højt, før den vågnede 🙂